Brobygning
Når man starter på Professionsbacheloren i E-handel bliver man i første omgang introduceret til et brobygningsforløb hvor der både er fokus på det tekniske og merkantile. Dette forløb skal sikre at alle studerende har de rette forudsætninger uanset hvilken baggrund de kommer med. Det gennemgående tema for brobygningsprojektet var affiliateblogs. Vi fik 2,5 uge til at opbygge en blog i WordPress som vi skal bruge til at drive affiliatesalg. Sideløbende med opbygningen modtog vi løbende undervisning i de merkantile og tekniske elementer som vi skulle bruge til opbygningen. Det var et spændende og praksisnært projekt, da vi efterfølgende kunne vælge at drive disse affiliateblogs videre “i den virkelige verden” i forsøget på at skabe en rentabel forretning. Projektet var samtidig en stresstest hvor vi skulle erfare det hektiske miljø der til tider kan være i e-commercebranchen, så vi blev udfordret i stor udstrækning.
