Derfor skal du bruge storytelling
Indenfor online kommunikation og markedsføring er konkurrencen stor om at få formidlet sit budskab. Som virksomhed skal man derfor nøje overveje sin strategi for ikke at tabe position og andele. En af metoderne til at differentiere sig, er at anvende storytelling som en del af sin markedsføringsstrategi.

Hvad er storytelling?
Storytelling er en markedsføringsmetode hvorfra man kan fortælle sine budskaber på en mere autentisk og tillidsvækkende måde. Dette giver en vis underholdningsværdi for læseren men tilføjer også værdi til et produkt eller service. Læseren føler sig mere tilknyttet til brandet, når de kender historien bag, eller bliver løbende eksponeret for historier, der i sidste ende gør man husker produktet eller servicen bedre.
Bøger, film og serier er et godt eksempel på den underholdningsværdi storytelling kan give. Vi er vant til at se en film og komme igennem historien fra start til slut.
Hvorfor anvende storytelling?
Storytellingen anvendes især online til at definere produktets eller servicens ESP. ESP er Emotional Selling Proposition og har fokus på en mere følelsesbetonet tilgang til kommunikationen. Derudover er storytelling en god måde at få læseren til at involvere sig i brandet på og få læseren til at identificere sig med brandet. Det handler om at skabe en fortælling, som læseren kan sætte sig ind i, samtidig med at man vækker et behov.
Fordele ved storytelling
Forøget brand awareness og opmærksomhed fra kunder
Større sandsynlighed for at blive husket bedre
Øget besøgstid på ens hjemmeside
Kan opnå mere loyale kunder
